We use cookies on the site for our own business purposes including keeping track of your preferences and collecting aggregated statistics to analyse how our site is used. By using this site you agree that a cookie is stored.

Tips til pleje og rens af briller

Dine briller bliver beskidte nu og da, ikke sandt? Når du er midt i en aktivitet, er det nemt lige at bruge ærmet til at rense dem. Men det er strengt forbudt, hvis du gerne vil have briller, der virker. Her er nogle "do's og don'ts".

Tips til pleje og rens af briller

Man kan nemt tænke, at glassene jo er hårde, og kluden er blød, så hvad er problemet? Men det er de små ting, man ikke ser, der forårsager problemerne. Små partikler og støv kan trænge ind i overfladen på dine glas. Når du pudser støvet af, især med en forkert klud eller en papirserviet, laver ridser i brilleglassene. Følg disse tips for at holde dine briller i topform i længere tid.

 

Når du rengør glassene:

  • Vask hænderne med en cremefri sæbe.
  • Rengør glas og stel jævnligt med vand og en dråbe skånsom flydende sæbe uden creme.
  • Ryst dem forsigtigt. Tør glassene med en blød, ren mikrofiberklud eller en fnugfri bomuldsklud. Du behøver ikke at gnide. Dråberne overføres til kluden, når den kommer i kontakt med glassets overflade. Bed din optiker om en klud.
  • Tjek brillerne, og rengør dem om nødvendigt igen.

 

Når du vil passe godt på glassene:

  • Hold brillerne væk fra husholdningsvaskemidler og skønhedsprodukter som hårlak og parfume. De kan beskadige glassene og belægningen.
  • Brug begge hænder, når du tager brillerne på og af.
  • Opbevar brillerne i et hårdt etui, som du typisk kan få hos din optiker.
  • Spørg din optiker om antireflekterende og ridsefast belægning, der garanterer komfort, ydeevne og holdbarhed.

 

Hvad du ikke må gøre med glassene:

  • Tør ikke glassene med papirlommetørklæder, køkkenrulle eller servietter. De indeholder ofte træfibre der kan medføre permanente skader på glassenes overflade.
  • Tør ikke glassene med et håndklæde, der er vasket med skyllemiddel, da det kan efterlade en diset film på glassene.
  • Spyt ikke på glassene, da spyt kan indeholde olie eller andre skadelige stoffer. Køb en lille flaske brillerens, og tag den med dig, når du er væk hjemmefra.
  • Læg ikke dine briller på varmekilder, f.eks. ovne eller radiatorer, og efterlad dem ikke i en varm bil.
  • Læg ikke dine briller med den buede side af glassene nedad. Det kan beskadige belægningen og give ridser
  • Sæt ikke brillerne op i håret. Det er måske praktisk eller får dig til at se cool ud, men det kan gøre stellet skævt, hvilket kan påvirke positionen af glassene foran dine øjne.

 

Prøv at følg disse tips, så holder dine briller i længere tid. Hvis du gerne vil have flere tips til dine briller, kan du kontakte din nærmeste optiker

Don’t miss anything

Get tips and facts about lenses directly to your inbox!